Antonys historie fra et liv på gaden

Mit navn er Antony Njenga. Jeg bor i Praisegate Childrens Home. Før jeg flyttede der til, boede jeg i Githagari. Jeg er født i 1999, hvor jeg boede med min mor og far. Et år senere rejste min mor og jeg fra min far. Vi flyttede til Kiambu, hvor vi startede med at sælge øl. Efter en uge kom min mor med en nye kæreste, og vi flyttede igen til Githagoro. Min mor startede med at sælge hjemmebrygget alkohol (Meti Nidawa) og hun begyndte at drikke.

Jeg forlod skolen og hjalp hende med at sælge Meti Nidawa – 20 liter om dagen. Jeg kunne ikke se det forkerte i at sælge alkohol i stedet for at gå i skole. Jeg var kun 9 år.

Nogle måneder senere døde min mors kæreste. Han døde af en blanding af det hjemme bryggede alkohol og medicin. Han faldt ned af nogle trapper og døde, før nogle kunne nå at gøre noget.

Da min mors kæreste døde, gik det op for mig, hvad alkohol kunne være skyld i. Den eneste udvej jeg havde, var at flytte fra min mor. Jeg boede nu alene. På min vej til Runda (sted for rige mennesker) spurgte en mand om hvordan han kunne hjælpe mig. Jeg svarede ham ikke. Manden åbnede bildøren, og jeg blev kørt hjem til ham. Jeg boede der i noget tid. Endelig et sted, hvor jeg følte mig tilpas, og hvor der var glæde. Den jul fejrede jeg hos den rige mand. Dagen efter så jeg i TV, at det var forbudt at samle gadebørn op og tage dem til sig. Jeg fortalte mandens børn, at jeg måtte forlade stedet, ellers ville deres far blive dræbt.

Jeg havde ikke lyst til at gå hjem til min mor, men jeg var nødt til at passere området, hvor hun boede. Idet jeg gjorde det, mødte jeg en gruppe på fem drenge. De havde prøvet at finde mig i nogen tid, og det lykkedes dem desværre nu. De slog, sparkede og spyttede på mig, og så løb jeg hjem til min mor, som betalte dem.

Jeg rejste mig og forsatte til skoven. Jeg håbede, at jeg her kunne finde det liv jeg ønskede, nemlig at få et rigtigt hjem blandt folk, der kun ville mig det godt. Jeg fandt to hunde, og vi blev rigtig gode venner. Jeg lavede mad til os alle om dagen og hundene varmede mig om aftenen. Jeg lærte at lave min egen medicin, som kan bruges til hud og mave. Efter en uge blev jeg nødt til at forlade skoven, da situationen blandt de lokale stammer gjorde, at de slog hinanden ihjel.