Da min mors kæreste døde, gik det op for mig, hvad alkohol kunne være skyld i. Den eneste udvej jeg havde, var at flytte fra min mor. Jeg boede nu alene. På min vej til Runda (sted for rige mennesker) spurgte en mand om hvordan han kunne hjælpe mig. Jeg svarede ham ikke. Manden åbnede bildøren, og jeg blev kørt hjem til ham. Jeg boede der i noget tid. Endelig et sted, hvor jeg følte mig tilpas, og hvor der var glæde. Den jul fejrede jeg hos den rige mand. Dagen efter så jeg i TV, at det var forbudt at samle gadebørn op og tage dem til sig. Jeg fortalte mandens børn, at jeg måtte forlade stedet, ellers ville deres far blive dræbt.

Jeg havde ikke lyst til at gå hjem til min mor, men jeg var nødt til at passere området, hvor hun boede. Idet jeg gjorde det, mødte jeg en gruppe på fem drenge. De havde prøvet at finde mig i nogen tid, og det lykkedes dem desværre nu. De slog, sparkede og spyttede på mig, og så løb jeg hjem til min mor, som betalte dem.

Jeg rejste mig og forsatte til skoven. Jeg håbede, at jeg her kunne finde det liv jeg ønskede, nemlig at få et rigtigt hjem blandt folk, der kun ville mig det godt. Jeg fandt to hunde, og vi blev rigtig gode venner. Jeg lavede mad til os alle om dagen og hundene varmede mig om aftenen. Jeg lærte at lave min egen medicin, som kan bruges til hud og mave. Efter en uge blev jeg nødt til at forlade skoven, da situationen blandt de lokale stammer gjorde, at de slog hinanden ihjel.