Annes besøg i Kenya

I Ry ved alle hvem Ditte Engelbrecht er. Vi har alle set billederne af små søde børn i ”Ry håndbold” trøjer, og hørt den fantastiske historie om børnehjemmet der er ved at blive bygget i et land langt borte.
Så naturligvis var jeg nysgerrig for at se projektet og besøge grunden, hvor føromtalte børnehjem skal bygges, da jeg nu alligevel tog til de varme lande i Afrika.
Efter en smuk flyvetur over Kenya, med giraffer under os, og Kilimanjaro, der tittede op over skyerne, landede jeg i hvad der må være verdens mindste lufthavn, i Diani Beach.
Bagageudleveringen var et par friske fyre, der hev kufferter ned af en vogn, og spredte dem ud på græsset.

Kamp-svedende i lange bukser fra flyveturen, og med alt for meget bagage på ryggen, mødte jeg Grace – en smilende velkommen engel med en aircondition-kølig bil.
I bedste afslappede afrikanske stil kørte vi om og mødte Andy på den lokale backpacker bar, hvor han spiste Chapati og nød solen.

Som dansker i Afrika kan det ikke nytte noget at lægge planer, og spørge efter bestemte tidspunkter og deadlines. Hvis man er glad for sit blodtryk, og ikke skal bede om et mavesår, er det bedst bare at læne sig tilbage, og tage tingene som de kommer.

Så jeg skulle ikke nyde noget af at spørge om, hvor vi skulle hen, eller hvad der skulle ske!
Tingene har det jo med at ordne sig alligevel. Andy og Grace tog mig med ind i landet til Dittes lejlighed, hvor jeg havde fået lov at overnatte den næste uges tid. En dejlig sval hule med masser af plads, rindende vand, en toiletdør der kunne lukkes, og et køleskab der virkede! Noget jeg havde levet uden i 3 uger inden da i det centrale Kenya.
Altså den rene luksus.
Hvad der ikke var gået op for mig inden jeg ankom var, at Diani/Ukunda er et ret så lækkert ferieparadis, som folk valfarter til, for at nyde den hvide sandstrand, kokospalmerne og det turkisblå vand.
Så ud over at have karma på min side, og gøre en god gerning, fik jeg altså også mulighed for at nyde livet i et populært ferieparadis, men med nye lokale venner, der vidste hvor de bedste Chapati’s og billigste drinks var! Det var en skøn overraskelse.

Dagen efter min ankomst kørte vi indlands for at besøge landsbyen hvor ”Make Them Smile Kenya” har deres grund, og hvor børnehjemmet skal bygges. Den brønd som Make Them Smile Kenya allerede har fået bygget, var i stykker, så vi slog to fluer med et smæk, og tog en lokal håndværker med, der kunne fikse brønden, og jeg fik mulighed for at se stedet.
Jeg er imponeret over, hvor gennemtænkt projektet er. For at støtte lokalsamfundet er det håndværkere fra familier omkring grunden, der bliver hyret til arbejde på projektet. Og for at fordele sol og vind lige, bliver der tænkt over ikke at hyre den samme hver gang, men at tilbyde forskellige mænd arbejdet. Jeg forestiller mig, at det er fordelen ved at have lokale som Andy og Grace med på projektet – de tænker over sådan nogle ting.

Man kan ikke køre i bil hele vejen ind til grunden. Det kunne vi i hvert fald ikke! På et tidspunkt måtte vi give op på den lille smalle sti, og i stedet gå til fods ind og ud mellem huse, køkkenhaver, høns og mangotræer. Så fik vi også mulighed for at hilse på naboerne, hvilket var en sand fornøjelse!
Man kan ikke andet end at blive glad og stolt over at se hvad Make Them Smile Kenya har betydet for et samfund på den anden side af verden. Dér – mellem kokospalmerne, støvede af den tørre jord, og med et kæmpe smil på læben – endte børn rundt i tøj, der var blevet bragt ud fra Danmark.
Vores besøg rygtedes omkring i landsbyen, og flere og flere børn og voksne dukkede op for at se hvad der nu skete, og hvem den nye blegfis fra Danmark var.

Kenyanerne er åbne, nysgerrige og ligefremme mennesker, og selvom jeg kun kunne en lille håndfuld ord på swahili kommunikerede vi sammen og smilede og grinede.

På den tid da jeg var i Kenya, var der ikke så meget gang i projektet. På bedste Kenya stil ventede de på tilladelser og godkendelser, der var blevet lovet, men som var blevet forsinket.
Så udover at se grunden og møde folkene, var der ikke så meget for mig at hjælpe med, så jeg havde god tid til at nyde de dejlige strande og gå på opdagelse på det lokale marked.

En dag var jeg med Andy til et afslappet møde med en anden kvinde der også er frivillige på projektet. Hun er uddannet inden for sundhed, jeg er medicinstuderende, og havde da lige brugt 3 uger på at arbejde et andet sted i Kenya blandt andet med børn med meget dårlige vilkår. Det gav et godt udgangspunkt for en snak om hvilke sundhedsmæssige udfordringer børnehjemmet kommer til at have i kraft af mange børn der bor tæt. Vi brainstormede også på hvordan børnehjemmet kunne være en base eller et udgangspunkt for sundhed i hele landsbyen.

Det var utrolig lærerigt og spændende at komme til Kenya og se ”Make Them Smile Kenyas projekt, og jeg er dybt imponeret over Ditte, der har sat gang i det hele, og brænder for at gøre en forskel disse mennesker.

Tusind tak til Andy og Grace for at tage sig så godt af mig mens jeg var der, og tak til Ditte for at jeg måtte komme på besøg!

Venlig hilsen Anne

da_DKDansk
en_USEnglish da_DKDansk